Kurv
Har du en rabatkode? Brug den ved betaling.
Du får gratis levering!
Total (eksl. moms)
NaN DKK
Cantina La Damigiana
Etna, Italien
Cantina La Damigiana - Vinsupernaturel

Vinen laves af Paolo V. En naturvinsboheme, renæssancemand i midtfyrrene. På sin forældres grund med valnøddetræer og oliventræer (han presser også sin egen olie) har han bygget sin egen cantina, hvor han også har bygget sit eget hus (begge dele helt fra bunden, kun med hænderne, og især kælderen er pinligt rent), efter han er flyttet tilbage til Sicilien efter at have boet forskellige steder rundt i Europa. Han har været fotograf, maler, dj (han ved alt om afrikansk musik), og han har bygget sin egen motorcykel.

Han er fætter til Bruno Ferrara Sardo, som også laver fantastisk vin på Nerello Mascalese på nabogrunden i udkanten af Randazzo. De anerkender begge Frank Cornelissens rolle som foregangsmand for det der er blevet en moderne revolution af nye vine på Etna Nord. Vine lavet naturligt, som ærligt fortæller historien om Nerello Mascalese og hvad den kan i dette unikke terroir.

Paolo dyrker ikke selv sine druer, men køber dem fra ældre lokale, som ikke selv har energien til at vinificere. Noget der kun er muligt fordi han har en særlig omgangskreds som han nærmest er født ind i; kun en lokal fra Randazzo og omegn ville kunne få lov til at gøre det sådan. En fremmed?

Aldrig! (hvorfor det er endnu mere utroligt hvad Frank Cornelissen har fået lov til - det tog også ham mange år at vinde de lokales gunst.)

Paolo køber kun druerne, hvis han synes de ser gode ud i det givne år. Navnet La Damigiana kommer fra glasballonerne damigiani. Når Paolo tapper sin vin fra inox-tankene kommer de først over i en damigiana for ikke at stresse vinen for meget inden den skal på flaske. I øvrigt presser han kun sine vine med hænderne, fordi han synes at et pres med fødderne giver et for hårdt pres.

Alle vinene er uden tilsat svovl. Og de marker han køber druerne fra sprøjter ikke.

Vinene er et eksempel på den totalt umanipolerede Etna Rosso. De er ikke forsøgt styret, Paolo formidler terroiret. Dermed ikke sagt Paolo ikke er pertentlig, han er nærmest pedantisk i sin omgang med vinen, alt sker vha af hans kærlige hånd, helt ned til labelsene, som er malet med overskydende druesaft. Han er en moderne magiker.

Rød
    © 2020 Vinsupernaturel
    VinSuperNaturel
    Gl. Kongevej 41
    1610 København V
    Danmark
    DK36728205
    Telefon +45 53882232
    tilmeld dig vores nyhedsbrev
    Ved at skrive dig op, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.